Hvis der er væsentlige fejl eller mangler på køretøjet, som anmærkes på synsrapporten, skal køretøjet til omsyn. Omsynet skal foretages inden for 33 kalenderdage. De 33 kalenderdage inkluderer både dén dag, hvor synet er udført og dén dag, hvor omsynet bliver foretaget.
Er bilsynet foretaget hos Bornholm Bilsyn, behøver du ikke medbringe synsrapporten.
Husk Hvis du har fået foretaget et periodesyn hos en anden synshal - kan vi godt foretage omsynet.
Husk registreringsattesten og eventuelle specielle specifikationer, dispensationer mv. hvis det er et specialkøretøj. Hvis din bil ikke er ombygget eller modificeret i forhold til, hvordan den købes som standard i Danmark, skal du kun medbringe omsynsrapporten.
Har dit køretøj været afmeldt i mindre end 1 år, og er det indbefattet af reglerne omkring periodisk syn, så skal dit køretøj ikke registreringssynes.